5

EUD Landmand

Den traditionelle vej til at blive faglært landmand.

5

10. Klasse

Dyrk dine interesse og styrk dine karakterer i grundfagene.

5

Herregårdsjæger

Lær at arbejde professionelt med jagt og natur.

5

Produktionsleder

Konkrete ledelsesmæssige værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde.

5

EUX Landmand

For dig, der vil kombinere et gymnasialt forløb med en landbrugsuddannelse.

5

Studenterforløb

Har du en studentereksamen, kan du skyde genvej på landbrugsuddannelsen.

5

1. og 2. Hovedforløb

Fagligheden skrues op, og du vælger speciale indenfor kvæg, svin eller planter.

5

Agrarøkonom

Vil du erhverve, drive og udvikle en jordbrugsvirksomhed?

5

Åbent hus

Kommende informationsmøder og åbent hus-arrangementer.

5

Tilbud til 6.-10. klasse

Se hvilke vejledningsaktiviteter vi kan tilbyde dig på dette skoletrin.

5

Introkurser i 8. klasse

Mulighed for introkursus for elever i 8. klasse.

5

Brobygning

Mulighed for brobygning for elever i 9. og 10. klasse.

5

Tilbud til FGU

Mulighed for kombinationsforløb som elev på FGU.

5

Grønt Døgn

Grønt Døgn er et gratis tilbud til elever og undervisere på efterskoler.

5

FarmCamp og HorseCamp

En perfekt afslutning på sommerferien for dig, der elsker at være ude i naturen.

5

Undervisningen

Teoretisk og praktisk undervisning dygtiggør og klargør elever.

5

Skoledriften

Vi arbejder hele tiden på at optimere skolen i en mere bæredygtig retning.

5

Landbruget

Vi følger med i nye tendenser, der kan skabe en mere bæredygtig produktion.

Forside 5 Om os 5 Kvalitet

Om os

Kvalitet

Indledning

Skolens kvalitetssystem er opbygget på en sådan måde, at det medvirker til at målrette og operationalisere skolens arbejde med hele tiden at forbedre kvaliteten af vores uddannelsestilbud og af elevernes udbytte af deres ophold på skolen. Herudover skal skolens kvalitetssystem også dokumentere overfor Ministeriet, at skolen lever op til de krav, der stilles omkring åbenhed og gennemsigtighed.

Kvalitetssystemet beskriver ligeledes procedurerne for skolens arbejde med den løbende kvalitetsudvikling af uddannelserne og resultatvurderingen af skoledelen i uddannelsen, herunder procedure for inddragelse, procedure for informationsindsamling og procedure for offentliggørelse.

Det er afgørende for skolen, at der er en tæt sammenhæng mellem skolens organisatoriske opbygning og kvalitetsudviklingen, herved skabes der en direkte forbindelse mellem skolens kvalitetsarbejde og skolens strategi og mål.

Den organisatoriske struktur medfører også, at den direkte sammenhæng mellem ansvar og indflydelse kan bibeholdes, også på kvalitetsområdet.

Procedure for inddragelse

Skolen faciliterer elevråd på begge afdelinger, hvor repræsentanter fra hver klasse deltager. Disse mødes hver 4-6 uge, hvor der blandt andet drøftes trivsel i klasserne og i kostskolen, kvaliteten af undervisningen og opholdet samt forslag og ønsker til forbedringer. Større ændringsforslag drøftes på UKG (UddannelsesKoordineringsGruppen), og mindre løses løbende. I november deltager alle elever i den lovpligtige ETU (ElevTrivselsUndersøgelse). Der afholdes mundtlige midtvejsevalueringer i klasserne af uddannelseslederne. Forbedringsforslag drøftes med koordinatorer for det enkelte hold. Ved afslutning af fag foretager eleverne en fagevaluering med faglæreren, og ved afslutning af hvert skoleforløb deltager eleverne i en anonymiseret slutevaluering, der indeholder spørgsmål om kvaliteten af skoleophold og undervisning. Resultatet af slutevalueringerne drøftes i kerneteamet for det enkelte forløb. Ændringsbehov indarbejdes i planlægningen af det efterfølgende forløb.

Elever, der er i oplæring, inddrages via skolens trivsels-app og vejlederbesøg på oplæringsstederne, mellem grundforløb og 1. hovedforløb. Elever og deres læremester har mulighed for at benytte skolens studievejledere og oplæringsvejledere, i forhold til opståede problemstillinger og forespørgsler på opnåelse af oplæringsmål. Henvendelser med betydning for kvaliteten af uddannelsen, behandles i skolens oplæringspladsteam, der mødes én gang om måneden. Læremestre deltager i den lovpligtige VTU (VirksomhedsTilfredshedsUndersøgelse), besvarelser herfra drøftes i Udvalg for uddannelse.

Når der foreligger en ny ETU, fremlægges denne på førstkommende møde i skolens Udvalg for uddannelse. Udvalget kommer med input til indsatsområder, som medtages i den efterfølgende opfølgningsplan. Skolens Udvalg for uddannelse inddrages også i de løbende evalueringer af hold, og resultatet af evalueringer drøftes i udvalget. Der afrapporteres 1 gang årligt til bestyrelsen med nyt fra skolens arbejde med kvalitet i uddannelsen. Bestyrelsen giver herefter input og sparring til indsatsområderne, der indarbejdes i opfølgningsplanen.

Procedure for informationsindsamling

Der refereres til afsnittet om informationsindsamling og opfølgningsplan, som findes i særskilt fane på ”Om os” siden.

Procedure for offentliggørelse

Skolen offentliggør resultater for evalueringer og opfølgningsplaner løbende, dog senest 1. marts for det forgangne år.

Kvalitetssystemet og de tilknyttede procedurer er således et led i den decentrale organisation, der er kendetegnende for Dalum Landbrugsskole, og som sikrer, at beslutninger vedr. kvaliteten i uddannelserne træffes så tæt på brugerne (elever og studerende) som muligt.

Kvalitetshjulet

Som grundlag for skolens kvalitetsarbejde har vi valgt en model, der baserer sig på “Kvalitetshjulet” for at tydeliggøre, at arbejdet med kvalitet er en løbende proces. Det dynamiske aspekt fremgår også af skolens motto: “Aldrig færdig – men altid på vej”.

Kvalitetshjulet synliggør de 4 faser, der er i et projekt eller en opgave, i dette tilfælde skolens uddannelser. Samtidig illustrerer modellen også den direkte tilknytning til skolens strategi og mål. “Omdrejningshastigheden” varierer i forhold til den konkrete opgave.

Planlægning
Planlægningen af de enkelte uddannelsesforløb sker som nævnt så tæt på eleverne som muligt. Den overordnede planlægning af skoleåret og de enkelte semestre foregår i en gruppe (UKG – uddannelseskoordineringsgruppen), bestående af forstander, uddannelsesleder fra henholdsvis afd. Dalum og afd. Korinth og af uddannelseskoordinatorerne. Planlægningen af de enkelte uddannelsesforløb sker i de respektive lærerteams, der består af underviserne på uddannelsen og uddannelseskoordinatoren for den konkrete uddannelse.

Udførelse af det planlagte
Som beskrevet under punkt 1, er det de enkelte undervisere, der har ansvaret for planlægningen af undervisningen – et arbejde, der foregår i de enkelte lærerteams. Forbindelsen opad i organisationen sker via UKG.

Skolen har pligt til løbende at følge den interne kvalitetsudvikling og resultatvurdering af undervisningen. Derfor er et vigtigt aspekt i udførelsesfasen, at der også indsamles data til brug for den interne kvalitetsudvikling og resultatvurdering af skoledelen. Dataindsamlingen sker dels gennem de systematiske evalueringer skolen gennemfører og dels gennem en dialog mellem eleverne og underviseren, enten som direkte kontakt mellem lærer og elev i selve undervisningen, eller gennem de systematiske kontaktlærersamtaler.

Evalueringen af undervisningen foregår på forskellig vis. Den enkelte underviser gennemfører en evaluering af egne fag hen imod slutningen af forløbet, hvorimod det er den pædagogiske ledelses ansvar at gennemføre en tværgående evaluering ved afslutningen af hvert undervisningsforløb. Det er også den pædagogiske ledelse, der er ansvarlig for måling af elevernes tilfredshed med skoleopholdet. Den måles gennem deltagelse i de obligatoriske elevtilfredshedsmålinger.

Evaluering
I kvalitetssystemets evalueringsfase analyseres de data, der blev indsamlet i udførelsesfasen. Formålet er at bestemme graden af opfyldelse af de opstillede kvalitetsmål. Skolen anvender en række indikatorer på kvalitet, som eksempel elevernes karakterer og undervisernes bedømmelse af graden af målopfyldelse for den enkelte elev, elevernes vurdering af undervisningen og af opholdet generelt, bedømt på udsagn som eleven har givet i de forskellige evalueringer, der er afholdt i løbet af skoleopholdet.

Skolen deltager også i de landsdækkende tilfredshedsmålinger, som udføres af eksterne aktører. Resultaterne herfra inddrages sammen med skolens egne data i vurderingen af elevtilfredshed og elevtrivsel.

Selve analysen foregår dels i de enkelte lærerteams og for de mere overordnede emners vedkommende i UKG. Da skolens pædagogiske ledelse har sæde her, kommer resultaterne af kvaliteten i undervisningen direkte til ledelsens kendskab.

Korrigerende handlinger
I denne fase af kvalitetssystemet gennemarbejdes analyserne fra evalueringsfasen, hvor man sammenlignede det planlagte med det opnåede. Som indikatorer anvendes karaktergennemsnit, resultaterne fra skolens egne evalueringer, undervisernes tilbagemelding omkring målopfyldelsen og øvrige data af betydning for forløbet, som er indsamlet undervejs, herunder også resultater fra de landsdækkende målinger af elevtilfredshed og elevtrivsel.

Resultaterne af de forskellige analyser danner beslutningsgrundlaget for den fremtidige planlægning af undervisningen og om, hvorvidt der skal iværksættes korrigerende handlinger.

Ansvaret for dette analysearbejde er delt. Drejer det sig om planlægning eller korrigering af de enkelte uddannelsesforløb, ligger ansvaret hos underviserne i de enkelte lærerteams. Drejer det sig om den overordnede planlægning af hele forløbet, ligger ansvaret hos UKG.

Indikatorer for kvalitet

Skolen anvender flere forskellige indikatorer for at måle kvaliteten af den undervisning, der gives, men helt overordnet er den vigtigste indikator for undervisningens kvalitet, at eleverne får det maksimale udbytte af undervisningen, og at skoleopholdet som helhed er med til at forme dem som hele mennesker.

I denne proces indgår der selvsagt en række forskellige målbare delmål, som overordnet er formuleret i Ministeriets fire klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling.

De fire klare mål er:

  • Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
  • Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
  • Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.
  • Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Ovenstående fire klare mål opstiller de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Målene skal selvsagt operationaliseres og gøres målbare, og på den måde tjene som et værdifuldt værktøj i skolens eget kvalitetsarbejde, idet de gør det muligt for skolen at måle egne resultater i forhold til skolens kvalitetsmål og således få en viden om skolens fremdrift i forhold til de opstillede mål.

Indikatorer for klare mål

Vi måler, hvorvidt vi opfylder mål 1 gennem en analyse af antallet af optagne elever og i, hvordan optaget udvikler sig. Vi måler også, hvor attraktiv skolen er ved at sammenligne egne optagelsestal med tal fra andre skoler. Data til denne sammenligning henter vi fra Optagelse.dk.

Indikator for mål 2 er fuldførelsesprocenter, men i det daglige arbejde ude på skolerne sker registreringen som registrering af frafald. Vi nøjes dog ikke med en registrering af frafaldet, men gennemfører også en analyse af, hvorfor eleverne falder fra uddannelserne.

En anden indikator kunne være at registrere andelen af elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende kommer i hovedforløb.

Mål 3 siger, at eleverne skal blive så dygtige, de kan. Det vil sige, at skolen skal udfordre eleverne til at yde deres bedste i den daglige undervisning. Konkrete indikatorer herfor er f.eks. andelen af elever, der fuldfører et EUX-forløb i forhold til det totale antal elever, der fuldfører.

En anden væsentlig indikator for dette mål er beskæftigelsen af de nyuddannede. En høj beskæftigelsesprocent, der kan fastholdes, er et godt udtryk for elevernes dygtighed. Oplysninger, der danner grundlag for skolens vurdering af, om målet er opfyldt, findes som data i Ministeriets Datavarehus.

En vigtig indikator på virksomhedernes tilfredshed med eleverne og med skolen, er også den årlige virksomhedstilfredshedsundersøgelseden seneste fra 2021 kan ses her.

Det 4. klare mål handler om elevtilfredshed og trivsel, men også om det omgivende samfunds tillid til erhvervsskolerne.

Måling af elevernes trivsel på skolen og deres tro på, at den viden, de erhverver, er værdifuld og brugbar, må siges at være en helt fundamental forudsætning for bedømmelsen af kvaliteten af den uddannelse, der gives på skolen. Derfor har skolen også stor fokus på den indikator, der hedder elevtrivsels- og virksomhedstilfredsheds-måling (ETU og VTU).

Målingerne, der er obligatoriske, gennemføres én gang om året, og resultatet skal lægges op på skolens hjemmeside.

Der indgår dog også en række andre indikatorer i vurderingen af elevtilfredshed. Alle skoleforløb sluttes med en evaluering, hvor eleverne får mulighed for at give deres vurdering af undervisningen til kende. De elever, der falder fra uddannelserne, tages ind til en samtale, hvor årsagen til frafaldet bliver analyseret.

Måling af tilfredshed gælder i lige så høj grad medarbejderne, så også medarbejdernes tilfredshed er der fokus på. En væsentlig parameter i medarbejdertilfredshed er muligheden for personlig udvikling, så MUS- samtaler er en integreret del af kulturen på Dalum Landbrugsskole.

IT-systemer

Som erhvervsskole, skal Dalum Landbrugsskole anvende de centrale databaser, der stilles til rådighed af Undervisningsministeriet.

I henhold til § 13 i Bekendtgørelsen om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal skolen anvende de administrative systemer, der fremgår af Undervisningsministeriets gældende IEU-Instruks.

Det drejer sig om følgende:

  • Lønsystem: Statens Lønsystem (SLS)
  • Økonomisystem: Navision Stat
  • Studieadministrativt system:
    • Studie+/Uddata+ til indberetning af elevdata til Ministeriet (har afløst EASY-P og Elevplan).

Alle systemer anvendes i henhold til vejledninger fra STIL.

Har du spørgsmål?

Kontakt os

Gitte Borup

Gitte Borup

Administrationsleder

Krestine Høgh

Krestine Høgh

Studievejleder

Privatlivspolitik