Læremester
Lærepladsvært
Sådan bliver du godkendt til lærepladsvært
Se information på Undervisningsministeriets hjemmeside om, hvordan du bliver godkendt som læreplads – klik her.
Når man som arbejdsgiver tager en ung lærling ind, påtager man sig et vigtigt ansvar. Det er afgørende, at begge parter kommer godt fra start.
Podcasten ”Læremesters værktøjskasse” er ude med nye afsnit
Nu er der mulighed for at lytte til nye afsnit i podcastserien ”Læremesters værktøjskasse” inde på www.futurefood.nu samt på alle de store platforme for podcasts. De seneste tre afsnit omhandler ”Det gode arbejdsmiljø”, ”Lærlinge med misbrugsproblemer” samt ”Lærlinge med diagnoser”.
Podcastserien giver konkrete værktøjer til læremestre, der skal have en ny generation af lærlinge ind fra erhvervsuddannelserne. Via en række eksperter, gode erfaringer fra rundt i landet og input fra de unge, det hele handler om, gør podcastserien lytterne klogere på de faktorer, der spiller en rolle, når læremester skal have et godt samarbejde med sine lærlinge.
Podcastkonceptet, der blev lanceret i august 2022, er et samarbejde mellem 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer i regi af Jordbrugets Uddannelser.
Vi håber, du vil lytte med og dele det gode budskab med dit netværk.