Besøg os – FarmCamp og HorseCamp
Deltag i Dalum FarmCamp og HorseCamp
Dalum FarmCamp og HorseCamp – er en perfekt afslutning på sommerferien for dig, der elsker at være ude i naturen
Dato for camps i 2026 er fastlagt til: tirsdag, den 4., onsdag, den 5. og torsdag, den 6. august .
Tilmelding til de to camps kan ske nedenfor.
Bemærk, at det kun er muligt at deltage i HorseCamp, hvis man selv har hest med. Det er desværre ikke muligt at låne en hest.
Program kommer, når vi nærmer os camp-tidspunktet.
Dalum FarmCamp 2026
Hvis du interesserer dig for landbrug og gerne vil møde nye kammerater og få en masse gode oplevelser helt tæt på dyr og maskiner, så er Dalum FarmCamp noget for dig.
I løbet af ugen skal vi blandt andet besøge spændende landbrug og teste vores overlevelsesevner i den vilde natur omkring skolen.
Vi har et detaljeret program klar, når vi nærmer os camp’en.
Sammen med de andre deltagere får du ansvaret for pasning af skolens dyr og vil i den forbindelse få mulighed for en tur i vores store nye traktorer.
Med maskinerne vil vi blandt andet bygge swimmingpool og holde poolparty med slush ice, god mad og musik.
Campen slutter med en fælles afslutning for venner og familie.
Du kan sagtens melde dig til Dalum FarmCamp, selv om du endnu ikke kender andre deltagere, men tag gerne din søster, bror eller bedste ven med og få en fantastisk uge i det grønne og en perfekt afslutning på sommerferien.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne sekretær Mai-Brit Kristensen på tlf. 63 13 27 26 eller mail: mbs@dalumls.dk.
Praktiske oplysninger kommer snarest.
Dalum HorseCamp 2026
Få en fed afslutning på sommerferien for dig og din hest!
3 dage: 4.-6. august 2026 – OBS! Kun for deltagere med egen hest
Er du mellem 12-16 år, og har du lyst til at afslutte sommerferien sammen med andre unge med interesse for hest? Så er Dalum HorseCamp lige noget for dig!
I løbet af dagene vil du være med til forskellige aktiviteter som ridning, strigle-konkurrence, undervisning og besøg udefra. Vi skal selvfølgelig også hygge os og passe hestene sammen i stalden.
Dalum HorseCamp foregår på:
Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth,
Spanget 7, 5600 Fåborg
Glem madpakken – der er fuld forplejning under hele opholdet.
Pris 1.800,- alt inklusive også opstaldning af egen hest under camp’en.
Om aftenen mødes vi med deltagerne fra Dalum Landbrugsskole’s anden camp, Dalum FarmCamp, og hygger os sammen. Vi skal for eksempel holde poolparty med slush ice, god mad og musik.
Campen slutter med en fælles afslutning for venner og familie.
Du kan sagtens melde dig til Dalum HorseCamp, selv om du endnu ikke kender andre deltagere, men tag gerne din søster, bror eller bedste ven med og få en fantastisk uge i det grønne og en god afslutning på sommerferien.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne sekretær Mai-Brit Kristensen på tlf. 63 13 27 26 eller mail: mbs@dalumls.dk.
Video
Mød tidligere deltagere
Hør om andres oplevelser på tidligere års FarmCamp og HorseCamp her:
Har du spørgsmål?
Kontakt os


