Dalum Landbrugsskole kan tilbyde følgende aktiviteter til grundskoleelever i 6. – 10. klasse:
- Besøgsdag med rundvisning på landbrugsskolen og information om uddannelserne.
- Korte undervisningsforløb på landbrugsskolen indenfor skolens faglige område. Det kunne for eksempel være bæredygtighed eller et andet område indenfor natur og teknik. Typisk varighed: 2-3 timer.
- Besøgsdag på jeres skole med information om uddannelserne på Dalum Landbrugsskole. Vi vil typisk invitere et par lærlinge med, som kan fortælle om livet på landbrugsskolen og arbejdet på deres lærepladser. Et besøg kan tilrettelægges efter jeres ønsker og variere fra 1 – 3 timer. Tilbuddet er målrettet elever i 8. – 10. klasse.