Landbrugsuddannelsen – Studenterforløb
Kostskole
På Dalum Landbrugsskole stopper skolelivet ikke, når den sidste lektion er overstået, for kostskolemiljøet gør hele døgnet til en speciel skoleoplevelse.
Som studerende på Produktionsleder-uddannelsen har du mulighed for at bo på Dalum Landbrugsskoles afdeling i Odense. De fleste studerende bor (du kan vælge enkelt- eller dobbeltværelse) og spiser på skolen, hvilket giver mange gode oplevelser og et rigtigt godt fællesskab.
Vi vægter en aktiv fritid. Dels i forhold til forberedelse af faglige opgaver, dels i forhold til sociale arrangementer, der kan være med til at gøre dit skoleophold sjovt og uforglemmeligt. Du kan for eksempel tage del i aktiviteterne i idrætsudvalget eller melde dig under fanerne i vores cafeudvalg, som blandt andet arrangerer temafester og lignende.
På Dalum Landbrugsskole hjælper vi hinanden, og du er altid velkommen til at kigge forbi lærerværelset eller kontoret, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Vi har også en lektiecafe på Dalum Landbrugsskole, og da kammeraterne altid er lige i nærheden, er der også altid hjælp at hente, hvis du har brug for hjælp til en opgave.
Afdelingen i Odense er hovedsageligt for skolens ældste elever. Her vil du møde mennesker ikke bare fra hele Danmark, men også fra mange andre lande i verden. På Dalum Landbrugsskole har vi mange internationale studerende, og vores placering centralt i Danmarks tredjestørste by har gjort det muligt at skabe et helt unikt studiemiljø på tværs af andre nationaliteter og studieretninger.
På Dalum Landbrugsskole knytter du venskaber og netværk for livet.
Store Legedag er et godt eksempel på et af de tilbagevendende sociale arrangementer på skolen:
Livet på kostskolen hviler på princippet om frihed under ansvar, og alle er ansvarlige for at tage hånd om hinanden og passe godt på skolen.