Det sidste nyhedsbrev med post.
Endnu et år nærmer sig sin afslutning.
Som tidligere elev og medlem af bestyrelsen på Dalum Landbrugsskole kan jeg ikke komme uden om at nævne regeringens ønske om en uddannelsesreform. Det hele lyder jo meget godt til et pressemøde, men jeg bliver nervøs, når ministeren snakker om, at nogle institutioner skal lægges sammen – betyder det noget for Dalum Landbrugsskole, der i 138 år har udbudt uddannelse for landmænd – det kommer forstanderen mere ind på.
Som skrevet før, har vi i nogle år arbejdet på at overgå til et digitalt nyhedsbrev. Tiden er løbet fra det trykte medie, og omkostningerne for at sende et brev er nu 20 kr.
Dette betyder, at vi i fremtiden kun vil udsende nyhedsbrevet via e-mail.
Hvis du endnu ikke har oplyst din e-mail-adresse, vil jeg opfordre dig til at gøre det snarest muligt, så du ikke går glip af Nyt fra foreningen. Send din e-mail til sekretær Anni Geisler, e-mail: ag@dalumls.dk, så vi kan sikre, at du fortsat holdes opdateret.
Jeg håber, at mange af jer stadig vil deltage i jubilardagen på Dalum Landbrugsskole.
Er der gode forslag til foreningens fremtidige virke, så er forslag meget velkommen
De bedste hilsener,
Kasper Skovgaard Hansen
Formand, Dalum Lærlinge