04 sep Deltag i Dalum HorseCamp 2024
Nyheder
Deltag i Dalum HorseCamp
Dalum HorseCamp – er en perfekt afslutning på sommerferien for dig, der elsker at være ude i naturen.
DalumHorseCamp 2024
Hvis du interesserer dig for heste og hestesport og gerne vil møde nye kammerater og få en masse gode oplevelser helt tæt på dyr og natur, så er Dalum HorseCamp noget for dig.
Vi skal lave en masse sjove ting sammen med dig og hesten. I løbet af dagene vil du være med til forskellige aktiviteter som ringridning, strigle-konkurrence, undervisning og besøg udefra. Vi skal også hygge os og passe hestene sammen i stalden.
På Dalum HorseCamp lægger vi stor vægt på at skabe en lærerig oplevelse og et godt socialt sammenhold blandt deltagerne. Du kan glæde dig til at møde mange andre unge med den samme interesse som dig selv.
På Dalum Landbrugsskole råder vi over en stor lys stald, ridehaller, springbane, dressurbane, roundpen samt gode muligheder for lange rideture i det dejlige naturområde rundt om skolen.
Om aftenen mødes vi med deltagerne fra Dalum Landbrugsskole’s anden camp, Dalum FarmCamp, og hygger os sammen. Vi skal for eksempel holde poolparty med slush ice, god mad og musik.
Campen slutter med en fælles afslutning for venner og familie.
Du kan sagtens melde dig til Dalum HorseCamp, selv om du endnu ikke kender andre deltagere, men tag gerne din søster, bror eller bedste ven med og få en fantastisk uge i det grønne og en god afslutning på sommerferien.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne sekretær Mai-Brit Sørensen på tlf. 63 13 27 26 eller mail: mbs@dalumls.dk.
Praktiske oplysninger
- Dalum HorseCamp afholdes tirsdag til torsdag i uge 31 (30. juli – 1. august) på Dalum Landbrugsskole, Afd. Korinth, Spanget 7, 5600 Fåborg
- Campen er åben for alle i alderen 12-16 år
- Deltagelse kun 1.800 kr. alt inklusive – også opstaldning af egen hest under camp’en
- Overnatning i enkelt- eller to-mands værelser
- Mulighed for afhentning i bus ved færgen Spodsbjerg-Tårs
- Var du med sidste år? Så har vi nye spændende aktiviteter til dig også! Vi giver 20% rabat til deltagere, som også var med sidste år.
Her er tilmelding til Dalum HorseCamp 30. juli – 1. august 2024
Når du har sendt tilmeldingen, modtager du et svar, der siger:
Tak for din besked. Den er nu afsendt. Det betyder, at du er tilmeldt.
Sidste frist for tilmelding til Dalum HorseCamp er den 24. juni 2024.