Spændende studieture.
I uddannelserne på Dalum Landbrugsskole er der obligatoriske studieture, der oftest går til et land i Europa, men enkelte ture går også til lande længere væk.
På 1. hovedforløb (EUD og EUX) går turene i år til Holland, Tyrkiet og Italien. Turene finder sted i efteråret i år.
På 2. hovedforløb (EUD og EUX) samt studenterforløb går den ene tur i foråret 2026 til Tyskland/Polen – de to andre ture vil gå til et land i Sydeuropa og til et oversøisk land.
Alle ture har fokus på produktions- og afsætningsforhold i lande med anderledes landbrugsforhold.
Produktionslederne skal i år i efteråret på studietur til Slovakiet, hvor der især er fokus på landbrug i EU samt afsætning og nicheproduktion i EU-lande.
Agrarøkonomerne er hvert år i foråret i Bruxelles, hvor bl.a. EU-Parlamentet og EU-Kommissionen besøges med indlæg fra EU-parlamentariker samt Den Danske Ambassade og Landbrug & Fødevarers kontor i Bruxelles.
Skolens 10. klasse på afdeling Korinth skal i foråret 2026 på en tur til Spanien med landbrugsfaglig tilgang.
Det er altid muligt også at vælge at blive hjemme, hvor der her arrangeres noget for de hjemmeværende elever. Betaling for turene er egenbetaling, hvor læremester af og til betaler. Herudover søger skolen legater hjem, så der kan gives tilskud til de enkelte ture, således at de ikke bliver for dyre.
Se evt. mere om vores uddannelser – her – eller kontakt gerne administrationsleder, Gitte Borup, e-mail: gb@dalumls.dk eller tlf. 63 13 27 00, hvis du vil vide mere.

Bananplantage i drivhus i Tyrkiet

Besøg hos grønsagsproducent i Tjekkiet

Besøg i grotte på Tyrkiet-tur

På Middelalder-restaurant i Tjekkiet
