billede af folketingets børne- og undervisningsudvalg

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på besøg

Nyheder

Børne- og Undervisningsudvalget på besøg

Folketingspolitikere besøger Dalum

Vi synes selv, at vi har en rigtig god skole, og der må vel være noget om det, når Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg kommer på besøg for at se, hvordan vi arbejder.

Folketingspolitikerne fik en rundvisning på skolen og hørte blandt andet om fordelene ved at være en mindre erhvervsskole, hvor man kender hinanden godt og har et tæt fællesskab.

Vi snakkede om fokus på den enkelte elev – både i forhold til undervisning og støtteindsatser på skolen og i oplæringsperioder. Og vi snakkede om kostskolen, som også bidrager positivt til både trivsel og minimalt frafald på uddannelserne.

Dejligt at kunne dele ud af vores erfaringer – og dejligt med en gruppe interesserede og spørgelystne politikere!

Skulle der sidde andre derude, som har lyst til at komme på besøg og høre mere om skolen og vores arbejde, er I altid velkommen.

Kontakt gerne kommunikationsmedarbejder, Søren Schovsbo, e-mail: sch@dalumls.dk eller tlf. 21 12 72 02.

folketingets børne- og undervisningsudvalg på besøg