Med en målrettet indsats for trivsel og struktur er det lykkedes Dalum Landbrugsskole at reducere både frafald og fravær markant. Samtidig stiger elevernes trivsel og glæde ved at gå i skole.
– Det er gået over al forventning. Vi har fået et super godt samarbejde på skolen. Vi bruger hinanden og sparrer med hinanden, så vi får det gode frem. Det har været rigtig godt, siger læsevejleder og SPS-koordinator Rikke Marie Bøg Falgreen om projekt ”Trivsel i faglige fællesskaber,” som har kørt på Dalum Landbrugsskole siden foråret 2025.
En forebyggende indsats, der gør en forskel
Kernen i indsatsen er et skifte i mindset: I stedet for at reagere, når problemerne opstår, arbejder skolen systematisk med at forebygge dem.
– Vi ser en stigende andel af elever, som kommer fra folkeskolen, som på en eller anden måde har slået sig lidt i livet. I stedet for at føle, at vi hele tiden var lidt bagefter og skulle slukke en masse ildebrande, så ville vi prøve at gribe de unge mennesker, inden de nåede at slå sig, siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
En mere sårbar elevgruppe kræver en ny tilgang
Det er, ifølge læsevejlederen, en markant anderledes elevgruppe, som starter på landbrugsskolen i dag end for bare 10 år siden.
– Der er sket rigtig meget med de unge mennesker. Mange elever har det rigtig svært. Det er svært at være ung og svært at gå i skole. Det er svært at måle sig med de andre og føle sig god nok. Antallet af diagnoser er steget voldsomt. Derfor bliver vi også nødt til at gribe de her unge mennesker på en anden måde, end man gjorde for 10 år siden, siger hun.
Indsatsen starter før første skoledag
Et af de vigtigste greb er, at arbejdet med trivsel begynder, før eleverne overhovedet starter.
– Allerede inden eleverne starter på skolen, har vi haft forventningssamtaler med eleverne og deres forældrene. Vi prøver at have fokus på det positive og snakker om deres forcer, men også om de ting, som vi skal være opmærksom på. Ved samtalerne samler vi al den relevante dokumentation ind, så vi kan søge om fx SPS-timer (specialpædagogisk støtte), siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
Når eleverne møder ind første dag, er der derfor allerede skabt relationer og overblik.
– Vi er godt forberedt, når de starter første skoledag. Mange har svært ved bare at komme ind ad døren, men så står vi klar til at tage imod dem, hjælpe dem op på værelserne og være der for dem, siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
Tæt opfølgning og stærkt samarbejde
Indsatsen stopper ikke ved opstarten. Tværtimod er løbende opfølgning en central del af modellen.
– Vi har løbende samtaler med eleverne. Det er både SPS- og studievejledere, undervisere, kostskoleassistenter med mere. Alle omkring eleven står klar til at samle op, så vi laver en konstruktiv forandring. Det vil sige, at vi har fokus på eleven og de ting, som vi kan hjælpe med. Det spænder ret bredt og kan både være fagligt og socialt, siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
Skolen har også udpeget to didaktiske videnspersoner (DVP’er), som har særligt fokus på miljøet i klassen og klasserumsledelsen.
Fagligheden tilpasses den enkelte elev
En vigtig del af indsatsen er også at møde eleverne på deres faglige niveau.
– Som læsevejleder er det blandt andet min opgave at have fokus på, hvor eleverne er rent fagligt. Når de starter, screener vi eleverne for at se, om der er flere ordblinde, end vi har fået at vide, men også for at vi kan tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes faglige niveau og sikre, at alle får den rette støtte fra starten. Vi oplever, at hvis vi underviser ud fra en fælles norm, så får vi ikke alle med. Vi bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvor de er rent fagligt, så vi kan tage fat i deres nærmeste udviklingszone, siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
Trivsel før faglighed
På Dalum Landbrugsskole er rækkefølgen klar: Først trivsel – så faglighed.
– Hvis du ikke har det godt, så kan du ikke bygge på fagligt, siger Rikke Marie Bøg Falgreen og fortsætter:
– Når det sociale begynder at fungere, så kan man også begynde at tage fat i fagligheden. Det er næste skridt i det her. Nu har vi fået en masse glade unge mennesker, og så kan vi tage endnu mere hånd om fagligheden, siger hun.
Den røde tråd i uddannelsessystemet
En vigtig pointe i arbejdet er behovet for bedre sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Der skal være en rød tråd fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.
– I folkeskolen er det meget almindeligt, at en del elever har individuelle aftaler om fx reduceret skoledag og mulighed for at forlade klasserummet efter behov. Vi forventer jo faktisk, at eleverne kan gå i skole fra klokken 8-16 og indgå i alle de her sociale ting på skolen, siger Rikke Marie Bøg Falgreen.
Netop derfor handler indsatsen i høj grad om at gribe de unge og styrke deres livsduelighed og evne til at håndtere udfordringer i fremtiden.