Det første rent digitale nyhedsbrev.
Endnu et år nærmer sig sin afslutning.
Og denne gang er nyhedsbrevet fra Dalum Lærlinge kun digitalt, så hvis du kender tidligere Dalum-elever, der ikke får nyhedsbrevet, så få dem til at sende en mail til ag@dalumls.dk, så vi kan sikre, at der fortsat holdes kontakt til så mange som muligt.
Sidste år nævnte jeg uddannelsesreform, det kommer forstander Jens Munk Kruse nærmere ind på længere inde i nyhedsbrevet.
En vigtig del af elevforeningens virke er udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Dalum Landbrugsskole. Elevforeningen har jævnfør skolens vedtægter udpegningsret til 5 medlemmer, dette er et stort privilegie, men også et ansvar for at finde de rette kandidater.
Jeg håber, at mange af jer stadig vil deltage i jubilardagen på Dalum Landbrugsskole, til 2026 bliver det den 12. juni.
I nyhedsbrevet har vi medtaget skolens event-kalender, her kan du se, hvor og hvornår det er muligt at møde skolens medarbejdere, både til en snak om gamle dage, eller med en ny elev under armen, der har brug for information om uddannelse.
Er der gode forslag til foreningens fremtidige virke, så er forslag meget velkommen.
De bedste hilsener,
Kasper Skovgaard Hansen
Formand, Dalum Lærlinge
