Besøg os
Introkurser og brobygning på afdeling Korinth
Som elev i 8. – 10. klasse har du mulighed for at komme i brobygning eller på introduktionskursus på Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth.
Her får du et indblik i hverdagen for en lærling i landmandsuddannelsen, og hvordan det er at gå i skole og bo på en landbrugsskole.
Du kan hygge med eleverne både om dagen, efter skoletid og snakke med dem om deres uddannelsesvalg.
Der er mulighed for at besøge og bruge vores maskinhal, stalde og værksted. Her kan det være, at du skal hjælpe med at passe heste, køer, geder eller køre en tur i traktor.
Se film – produceret af elever fra tidligere brobygningsforløb.
Mødetid og -sted:
Kl. 8.15 på kontoret hos Mai-Brit eller Camilla. Adressen er Spanget 7, 5600 Fåborg.
Indhold i forløbet:
Den første dag starter med, at du bliver vist rundt på skolen herunder blandt andet heste- og kostald, værksteder og maskinhal. Derefter bliver du indkvarteret, hvis du skal bo på skolen under dit ophold. Når du er kommet godt på plads, starter undervisningen. Du bliver undervist i de samme fag som skolens elever.
Husdyr:
• Kvæg og griseproduktion
• Opgaver i skolens stalde
Planter:
• Planteproduktion
• Observationer i marken
Teknik:
• Øvelser i værkstedet
• Arbejdssikkerhed
• Kørsel med maskiner
Uddannelse:
• Hvordan bliver jeg landmand
• Hvad kan jeg lave når jeg er landmand
Mødetid:
Mandag: 8.15-16.00
Tirsdag: 8.15-14.05
Onsdag: 8.15-16.00
Torsdag: 8.15-14.05
Fredag: 8.15-11.45
Forplejning
Du behøver ikke at have madpakke med. Alle måltider bliver serveret i spisesalen.
Dalum Landbrugsskole er en kostskole, og det er muligt at bo på skolen under dit ophold, hvilket vi anbefaler. Hvis du ønsker at bo på skolen under dit ophold, opfordrer vi til, at du giver skolen besked hurtigst muligt på tlf. nr. 63 13 27 26 eller mail: mbs@dalumls.dk.
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til Krestine Høgh, som er studievejleder eller Katrine Jensen, som er brobygningskoordinator her på Dalum Landbrugsskole afdeling Korinth.
Krestine Høgh – studievejleder
kh@dalumls.dk eller tlf. 63 13 27 23.
Eller
Katrine Jensen – Brobygningskoordinator
kje@dalumls.dk eller tlf. 21 79 55 67
Se vores pjece om brobygning – Værd at vide.