Åbent Landbrug på Dalum Landbrugsskole

Nyheder

Kom til Åbent Landbrug på Dalum Landbrugsskole

Har du husket at sætte kryds i kalenderen og booke din billet til Åbent Landbrug 2021?
Det er søndag d. 19. september, og det er gratis at være med.  

På Dalum Landbrugsskole kan du komme helt tæt på både dyr og maskiner.

Vi har en ny, moderne undervisningsstald til køer, et stort hestecenter og får på marken. Vi har fire nye traktorer og masser af spændende udstyr til maskinerne. Der vil være mulighed for at deltage i sjove aktiviteter – og har du glemt madpakken, kan du købe mad og sodavand.

Du kan selvfølgelig også møde både undervisere og landbrugselever og høre meget mere om livet på landbrugsskolen.

For at værne om din og andres sikkerhed og sundhed, skal du i år forhåndsbooke dit besøg til Åbent Landbrug. Det kan du gøre her: https://booking.aabentlandbrug.dk

Vi glæder os til at se dig til en dejlig dag her på Dalum Landbrugsskole.