Dalum Landbrugsskole Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.  Få flere oplysninger Luk

Vil du være med til at lede fremtidens landbrug ? Vil du gerne træffe beslutninger på erhvervets højeste niveau ? Det kommer du til, hvis du vælger en lederuddannelse fra Dalum Landbrugsskole.

Lederuddannelsen er for dig, der gerne vil have en karriere som leder inden for landbruget. Det kan være som selvstændig erhvervsdrivende, som topleder eller måske som problemknuser i udlandet.

Målet med uddannelsen er at styrke dine ledelseskompetencer inden for landbrugsdrift. Blandt andet skal du selvstændigt kunne udvikle og drive landbrugsrelaterede erhvervsvirksomheder. Det indebærer, at du skal holde styr på både økonomi, marked og medarbejdere, og samtidig være i stand til at kommunikere med erhvervets ”stakeholdere”.

Vores lederuddannelse er kendetegnet ved et højt fagligt niveau med fokus på internationale relationer. Vi udfordrer dig til at tænke og handle selvstændigt i en globaliseret verden.

Dermed er du parat til at træffe de rigtige beslutninger, når du skal lede fremtidens landbrug.

For at blive optaget på lederuddannelsen skal du have gennemført uddannelsen som landmand husdyr eller planter.  Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund og ønsker optagelse på lederuddannelsen, så kontakt skolen, så vi kan hjælpe dig med en evt. optagelse.

Uddannelsen strækker sig over følgende 2. semestre:

  1. semester: produktionsleder
  2. semester: agrarøkonom

På lederuddannelserne på Dalum Landbrugsskole har du mulighed for at læse nogle akademifag som suppleringsfag sideløbende med den ordinære uddannelse.

Akademifagene er: Ledelse i Praksis, Erhvervsøkonomi, Erhvervsret, Økonomistyring og Global Økonomi. Se også pjecen om akademifag – her.


PS! Lidt praktisk info vedr. bærbar PC
Husk, at du skal medbringe din egen bærbare PC. Hvis du er på vej ud for at købe én, så skal du vide, at der ikke er nogen specielle krav til den bærbare – alle er store nok til studiebrug, dog skal nævnes, at skolens programmer er baseret på Microsoft-platformen. Derfor vil det være en fordel, at den er udstyret med styresystemet Windows 7 eller 8 – og Office-pakken er en god idé at have på, da det er dét, vi bruger her (kan downloades på skolen, når du er startet) – alternativt kan Open Office bruges. Og naturligvis er trådløst netkort en god ting. Hvis du bruger Mac computer, kan det være nødvendigt, at du har en Boot Camp med Windows installeret, da nogle af vores fagprogrammer kræver dette.
Vi kræver, at der er et opdateret antivirusprogram på din PC, og har du ikke det, er vi selvfølgelig behjælpelig med installation af et nyt. Du skal blot henvende dig til én fra vores IT-afdeling. Det vil du naturligvis også høre mere om i forbindelse med studiestarten.

Om denne side

Denne side er opdateret 6. oktober 2016 af Anni Geisler.