Dalum Landbrugsskole Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.  Få flere oplysninger Luk

En landmandsuddannelse fra Dalum Landbrugsskole er et rigtigt godt uddannelsesvalg for dig, der drømmer om en fremtid med dyr, planter og maskiner

På skolen møder du højt engagerede og fagligt kompetente lærere. Vi følger med tiden og uddanner til virkeligheden. På Dalum Landbrugsskole er du sikker på at blive undervist i de nyeste teknologier og trends inden for moderne landbrug.

Der er rigtig gode job- og praktikmuligheder i landbruget, og uanset om du vil arbejde med dyr, planter eller maskiner, kan vi lære dig alt, hvad du har brug for, når du skal søge job i landbruget – enten her i Danmark eller i udlandet.

Der er også rigtig gode videreuddannelsesmuligheder, særligt hvis du vælger EUX-Landmand. Med en EUX-Landmand kan du enten arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som alle andre med gymnasial eksamen.

Både EUX-Landmand og den almindelige landmandsuddannelse giver desuden adgang til at læse videre til produktionsleder og agrarøkonom.

Kunne du tænke dig en rundvisning på Dalum Landbrugsskoles afdelinger i Odense og Korinth? – Klik her

På Dalum Landbrugsskole har vi flere muligheder for dig, der vil i gang med landmandsuddannelsen:

Grundforløb og DalumPlus GF1 og GF2 – er for dig, som

  • har afsluttet 9. eller 10. klasse’s eksamen og er uddannelsesparat
  • er afklaret med, at du vil være landmand eller landbrugsassistent
  • ved, at du vil arbejde med dyr, planter eller natur
  • har lyst til landbrugsuddannelsen
  • måske har en uddannelsesaftale med en landmand/læremester

EUX-Landmand – er for dig, som

  • er boglig stærk
  • har karakterer på middel til højt niveau fra folkeskolen
  • føler sig klar til at læse på gymnasie-niveau
  • (efter en erhvervsuddannelse) enten vil arbejde som faglært landmand eller måske vil læse videre til f.eks. dyrlæge eller andre naturvidenskabelige uddannelser

Landbrugsuddannelsen er meget virkelighedsnær og veksler mellem skole- og praktikophold. Du kan læse meget mere om landbrugsuddannelsen, økonomiske forhold, jobmuligheder, optagelse osv. på Undervisningsministeriets uddannelsesguide.

Hvis der er noget, du ønsker svar på – så send os dit spørgsmål – her.

Om denne side

Denne side er opdateret 13. oktober 2017 af Anni Geisler.