Dalum Landbrugsskole Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.  Få flere oplysninger Luk

Har du ros, ris eller andre kommentarer – er du meget velkommen til at kontakte kursuskoordinator Majken Helsgaard på enten telefon eller mail.

m_20060818WF9R1443

Her er et udpluk af nogle af de udtalelser, vi har fået fra vores kursister:

OUH Svendborg:
Og så vil jeg benytte lejligheden til at sige tusinde tak! Du og Landbrugsskolen har virkelig ydet en fantastisk service hele vejen fra første henvendelse, og til nu! Du/I har været søde og hurtige med svar på spørgsmål. Og servicen på selve dagen var 100% perfekt. Lige som jeg skulle til at bede om forplejning til bedømmerne, så kom der en vogn kørende. Og det var trods det at bedømmerne faktisk kom for tidligt! Selve buffeten, som vi kom ud til efter forsvaret, var forrygende. Alle roste simpelthen både det visuelle og smagsindtrykket. Vi manglede ikke på et eneste tidspunkt noget som helst. Jeg er umådeligt godt tilfreds og der var flere, der bagefter har spurgt interesseret til, hvordan jeg fik fat i lokalerne, så jeg håber, det kan afføde nogle henvendelser. Selve Høresalen er jo fantastisk og jeg er virkelig taknemmelig over at mit forsvar blev holdt så smukt et sted og ikke i universitetets institutionelle rammer. Så tak tak tak!

Topdanmark Forsikring A/S:
Tak for de dejlige rammer. Det fungerede rigtig rigtig godt for os – også om aftenen, hvor køkkenpersonalet var virkelig søde. Maden var fantastisk, og vi havde en god og hyggelige aften.
Jeg håber, at vi fik efterladt lokalet i tilfredsstillende stand.

DGE, Rotary International:
Mange tak for en meget velfungerende dag hos jer. Der var stor tilfredshed hos alle for jeres håndtering af tingene, velinformerede, velforberedte, orden, og tingene fungere hele vejen. Det gør vi gerne om en anden gang.

DOF (Dansk Oplysnings Forbund):
Det var en fornøjelse, at være hos jer! Vores kursus forløb rigtig fint.

KL (Kommunernes Landsforening):
Tak for at skabe rammerne om et godt arrangement tirsdag den 10. november. Jeg håber, jeres elever kunne få glæde af noget af al den kage, der var til overs. Den smagte skønt.

Association Castillo Morales Danmark:
Tusind tak for endnu et dejligt kursusophold på Dalum og tillykke med de renoverede undervisningslokaler K1 og K2. De er blevet så smukke. Det har som altid været en fornøjelse at komme – nærmest, som at komme hjem! Servicen er i top, og hvor er det et kvalitetsløft med indretningen i spisesalen, som gør det langt hurtigere for flere at få fyldt tallerkenerne med lækker mad. Vi er meget, meget tilfredse brugere af Dalum.

FolkeSparekassen:
Vi havde et superfint arrangement hos jer i går, og alt klappede som det skulle. Tak for denne gang.

Dansk Flygtningehjælp:
Vi havde en rigtig fin weekend, hvor deltagerne som sædvanligt var meget begejstrede over al den gode mad og kage! Stor ros til køkkenet :-)

Fælleskontoret for 4H og LandboUngdom:
Vi havde et vellykket kursus på Dalum fredag og lørdag. Jeg har pt. kun fået positive tilkendegivelser fra deltagere, undervisere og kursusledere.

Røde Kors:
Tak for i lørdags – alt forløb vældig fint – og super lækker frokost buffet I har :)

Danmarks Jægerforbund:
Så blev vort årsmøde i Danmarks Jægerforbund, kreds 5 vel overstået. Tak for fin behandling og rigtig god mad :)

Beredskabsstyrelsen:
Tak for gode rammer om vores arrangement i dag – tak for god forplejning og service! Lagkagerne var eminente og aldeles veldoserede!

Dansk Sejlunion:
Tak for denne gang på Dalum Landsbrugsskole ifbm. Windsurf Instruktør Kurset. Som altid var det en stor fornøjelse med det store serviceniveau hos jer.

Jamus Publishing:
Vi vil gerne sige tak for endnu et super vellykket arrangement i går. Viderebring venligst også en stor tak til Tommy og alle damerne :)

MV-Nordic A/S:
Jeg vil blot sige tak for lån af gode lokaler til vores kursusforløb. Alt har været rigtig fint og meget anbefalelsesværdigt.

Udvikling Fyn A/S:
Jeg vil lige sige tusind tak for i går. Det var super, at vi kunne holde det hos jer, og vi er yderst tilfredse med, hvordan det hele forløb. Det er nogle virkelig gode faciliteter, I har. Du må også gerne viderebringe en stor tak til alt personalet, der hjalp til i går – både teknikere, køkkendamer og alle andre. De var utroligt søde, hjælpsomme og effektive.

Forebyggelsescentret, PET, Søborg:
Tak for et fint set-up. Det fungerede helt uden problemer: god kommunikation med portneren og med køkkenet. Og kursuskoordinatoren var god at afstemme med i telefonen i dagene op til mødet. Jeg tror, vi alle syntes, at maden var SÅ dejlig! Det må I lade kokken vide. Kort sagt: vi var glade for at kunne benytte Dalum til vores møde.

Dansk Flugtskydnings Forbund:
Vi har endnu engang afholdt et godt møde i jeres dejlige lokaler og til jeres ros, må jeg sige, at maden har været rigtig god. I fredags til vores sidste møde fik vi nogle SUPER dejlige muffins, og dem vil vi høre, om man kunne tilegne sig opskriften på. Håber på jeres hjælp – ved godt, det er lidt udover det sædvanlige, men en stor ros til jer.

Odense Kommune, Børn og Familieafdelingen:
Tak for en god dag. Vi havde et godt arrangement og tingene var som vi havde ønsket :o)

Geese Consulting:
Det var en fornøjelse både at møde dig og dine kolleger og den venlige og imødekommende service. Vi havde en rigtig god dag, og jeg siger tak til alle både pedel, køkken og dig for en succesfuld oplevelse. Jeg kommer helt sikkert igen og vil anbefale Dalum Landbrugsskole som kursussted til andre i mit netværk.

Peter Bartholdy:
Jeg må lige hilse fra vores “særkost-modtager” (vegetar) og sige, at hun var dybt rørt over køkkenets bestræbelser på at give hende et godt og velsmagende alternativ. Mange roser herfra!

Danmarks Biavlerforening:
Vi er lige ved at afslutte konference her søndag og har haft en fantastisk weekend. Tak til Dalum og de gode portnere.

Dansk Økologisk Forening:
Jeg vil gerne på vegne af Dansk Økologisk Forening takke jer for et rigtig dejligt ophold på Dalum Landbrugsskole. De fine rammer og den venlige imødekommenhed fra personalet gjorde vores ophold særdeles vellykket!

Dansk Acusticusneurinom Forening:
Tusind tak for et dejligt ophold her i weekenden. Dejlige lokaler + mad og kulturhistoriske bygninger – ja, og så havde I jo også sørget for flot solskin.

m_20080612WF9R1889

Om denne side

Denne side er opdateret 19. juni 2017 af Anni Geisler.