Dalum Landbrugsskole Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.  Få flere oplysninger Luk

På Dalum Landbrugsskole knytter du venskaber for livet

Dalum Landbrugsskole har to afdelinger, derfor kan vi på afdeling Korinth tilbyde et undervisnings- og kostskolemiljø målrettet de unge elever.

Dét, der kendetegner Dalum Landbrugsskole er en høj faglighed. Fagligheden kommer til udtryk ved en bredt sammensat lærergruppe som følge af skolens størrelse, der muliggør specialister inden for hvert område. Ligeledes er vi én af få tilbageværende ”ægte” traditionsrige landbrugsskoler med en lang historie, og det betyder, at vi målrettet har arbejdet med landbrugsuddannelser i mere end 100 år og derfor er gode til det vi gør. Fagligheden kommer også til udtryk ved, at vi vægter et højt ugentligt timetal.

Vi har åbenhed med eleven i centrum – også uden for undervisningstiden – vi tilbyder et åbent lærerværelse,  hvor eleverne altid er velkomne til at kigge forbi og bruge de personer, der er til stede.

Specielt på Korinth har vi efterskolelignende forhold, hvor du ikke skal betale for kost og logi, hvis du er under 18 år og uden uddannelsesaftale. Praktik og specielt markpraktik er en integreret del af undervisningen på grundforløbet, hvor vi sørger for, at eleven prøver flest mulige arbejdsopgaver i marken. Vi har et godt samarbejde med de lokale mælkeproducenter, som villigt står til rådighed for stald- og malkepraktik. Der er gode muligheder for at medbringe hest, da vi råder over et moderne ridecenter, hvortil der er tilknyttet ridelærer.

Når du går på 1. Hovedforløb tilbyder skolen en studietur til USA.  Og det er muligt at komme i praktik i udlandet, hvor skolen gerne hjælper dig på vej. Vi har tilknyttet en studievejleder/praktikpladskonsulent, der hjælper dig med praktikpladssøgning.

m_Dalumlandbrugsskole_Korinth_2014_72

Om denne side

Denne side er opdateret 1. august 2017 af Anni Geisler.