Dalum Landbrugsskole Cookie- og privatlivspolitik
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.  Få flere oplysninger Luk

Følg byggeriet til innovationshuset

Se, hvordan byggeriet forløber

Her er en opdatering på byggeriet til det nye innovationshus:

Skønt at se byggeriet skride fremad.

Opslået af Dalum Landbrugsskole på 15. august 2017

Se her, hvordan byggeriet skrider fremad

Se video og billeder fra dagen, hvor 1. spadestik blev taget:


Hør, hvad Jane Jegind mener om betydningen af innovation


Odense by- og kulturrådmand, Jane Jegind, tager det første spadestik, mens forstander Jens Munk Kruse og bestyrelsesformand Jens Jacobsen ser til

Gravemaskiner, skurvogne og et mylder af håndværkere vil de kommende seks måneder være et helt almindeligt syn, når man kører forbi Dalum Landbrugsskoles afdeling i Odense. Skolen tog tirsdag eftermiddag første spadestik til byggeriet af et over 400 kvadratmeter stort innovationshus.

By- og kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind, tog første spadestik og roste initiativet. Bestyrelsesformand Jens Jacobsen og forstander Jens Munk Kruse tog de efterfølgende spadestik til det nye innovationsbyggeri.

– Jeg håber, at skolen med det nye innovationshus får et rum, som alle underviserne vil elske at tage eleverne med ned i. Eleverne er fulde af gode ideer, og nu får vi et rum, hvor vi kan udvikle ideerne og arbejde med, hvordan vi kan få gode ideer til at udmønte sig i praksis, siger forstander Jens Munk Kruse.

Se mere i den udsendte pressemeddelelse den 5. juli 2017 – her.

For yderligere information, kontakt:
Forstander Jens Munk Kruse, tlf. 20 33 58 85, mail: jmk@dalumls.dk


Jens Munk Kruse bød velkommen til 1. spadestik


Og der er nu gjort klar til det nye byggeri


Jens Jacobsen tager det 2. spadestik


Jens Munk Kruse tager det 3. spadestik


Formand Jens Jacobsen, by- og kulturrådmand Jane Jegind og forstander Jens Munk Kruse


Billede af det nye innovationshus, der er tegnet af arkitekt Lars Skinhøj fra Vejle, og doneret af Fruervadgårds Mindelegat

Hvordan startede byggeriet:


F
orstander Jens Munk Kruse er klar til det nye byggeri

Dalum Landbrugsskole investerer millioner i nyt innovationshus

En stor donation på 3,9 millioner kroner fra Fruervadgårds Mindelegat har gjort det muligt for Dalum Landbrugsskole at indfri drømmen om at opføre en helt ny tilbygning, som skal booste elevernes evne til at tænke innovativt.

– Vi skal leve af vores evne til at tænke kreativt og få nye, gode ideer. Derfor er vi enormt glade og dybt taknemmelige over at have fået denne mulighed for at sætte endnu mere fokus på undervisningen i innovation.

Evnen til at bruge sin landbrugsfaglige viden på nye spændende måder er afgørende for fremtidens landmænd, og for at kickstarte elevernes kreativitet opfører vi nu et helt nyt innovationshus, siger forstander for Dalum Landbrugsskole, Jens Munk Kruse.

– Det er et rigtigt godt projekt, og vi er glade for, at vi sammen med Dalum Landbrugsskole kan være med til at styrke unge landmænds uddannelse. Dalum Landbrugsskole er én af landets største og mest attraktive landbrugsskoler, som mindelegatet på denne måde kan være med til at gøre endnu bedre, siger formand for bestyrelsen i Fruervadgårds Mindelegat, Birgitte Schack.

Se mere i den udsendte pressemeddelelse den 29. maj 2017 – her.

For yderligere information, kontakt:
Forstander Jens Munk Kruse, tlf. 20 33 58 85, mail: jmk@dalumls.dk


Dalum Landbrugsskole, Odense

Om denne side

Denne side er opdateret 17. august 2017 af Anni Geisler.